
Region Syddanmark har truffet en screeningsafgørelse i sagen, og meddeler at der ikke er krav om miljøvurdering i forbindelse med ansøgning om tilladelse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på matr.nr. 53 Egernsund Ejerlav, Egernsund i Sønderborg Kommune. Screeningsafgørelsen er ikke gyldig, før klagefristen er udløbet.
Region Syddanmark har gennemført en screening af ansøgningen, og på baggrund af screeningen vurderet, at der ikke skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport (vurdering af virkningerne på miljøet) før der kan meddeles tilladelse til indvindingen på matr.nr. 53 Egernsund Ejerlav, Egernsund i Sønderborg Kommune , jf. VVM-lovens § 16.
Hent kopi af afgørelsen (pdf 0,7 MB)
Der kan klages over regionens afgørelse indenfor 4 uger efter, at afgørelsen annonceres offentligt.
Fristen for at klage er fredag den 27. november 2020 kl. 23.59.
Kredsen af klageberettigede fremgår af VVM-lovens § 50
Klagen skal sendes til Miljø -og Fødevareklagenævnet gennem Klageportalen. Du kan finde et link til Klageportalen på forsiden af Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
Du kan også læse om vejledning i at klage og om betaling af klagegebyr på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside.
Har du spørgsmål til sagen er du velkommen til at kontakte Miljø og Råstof-afdelingen på vjkr@rsyd.dk
Region Syddanmark | Tlf: 76 63 10 00 | CVR nr. 29190909 | Skriv til Regionen | Om hjemmesiden | Sitemap | Tilgængelighedserklæring